Sådan passer du på dig selv

Begrebet at passe på sig selv eller egenomsorg har eksisteret i århundreder, men det er først i de seneste årtier, at det har taget fart, da dét at prioritere sig selv er blevet mere generelt accepteret.[1] Som ordsproget siger: “Tag din egen iltmaske på, inden du hjælper andre”. Med det i tankerne er der her et par idéer, som du kan implementere for at forbedre din egenomsorg.

Reducer stress

Uanset om du er en travl forælder, én, der har meget at se til på arbejdet, en træt elev eller alle tre, kan vi alle gøre noget for at reducere den indvirkning, som stress har på vores mentale velbefindende. Øv dig i at bruge disse ord i din håndtering af stress: undgå, ændre, tilpasse eller acceptere. Undgå at overbebyrde dig selv ved at lære at sige nej til det arbejde, du ikke kan håndtere. Ændr de situationer, du ikke kan undgå, ved at kommunikere dine behov til de personer, der kan hjælpe dig. Tilpas din holdning til andre stressfaktorer. Tænk på, at irriterende trafikpropper giver dig mulighed for at lytte til din yndlings-podcast. Accepter de ting, der ikke kan ændres, og vær venlig over for dig selv, mens du håndterer dem. Ved at reducere stress mindsker du også risikoen for hjerte-kar-sygdomme og mange andre sygdomme.[2]

Få mere søvn

Træthed kan bidrage til alle mulige problemer, lige fra manglende koncentrationsevne og dårligt humør til alvorlige helbredsproblemer og en reduceret forventet levetid.[3] Mens vi sover, arbejder vores kroppe på at reparere organer, muskler og andre celler, så for at få mest muligt ud af hver dag, er det vigtigt at sørge for, at aftenen forinden har været afslappende.[4] Hvis du ikke sover nok, kan du prøve at vælge et tidspunkt, hvor du skal gå i seng og overholde dette tidspunkt, så du sikrer, at du får nok timers søvn hver nat.[5] Din krop vil snart tilpasse sig, og du vil opdage, at du falder i søvn på det rigtige tidspunkt. Slap af inden sengetid med et bad, en bog eller andre afslappende aktiviteter, og begræns skærmtiden umiddelbart inden sengetid, da det blå lys kan forsinke frigivelsen af melatonin, der vil hjælpe dig med at falde i søvn.[6] Hvis du stadig har problemer med at sove, kan du gå i gang med at føre en søvndagbog for at følge dine søvnmønstre og tage den med til din praktiserende læge, hvis problemerne varer ved.

Pas på din fysiske sundhed

Egenomsorg handler om både psykisk og fysisk sundhed, så sørg for, at du er god ved din krop, drikker rigeligt med vand, træner regelmæssigt og spiser en ernæringsrigtig og afbalanceret kost. For at minimere spredningen af bakterier, der forårsager sygdomme, og reducere din egen risiko for at blive syg, skal du sørge for altid at praktisere god håndhygiejne. Vask hænderne i mindst 20 sekunder med sæbe og vand eller, hvor sæbe og vand ikke er tilgængeligt, ved hjælp af en alkoholbaseret hånddesinfektion. Når din krop er sund, er det lettere at nyde de andre områder af dit liv.

Klik her for at se sæbe og hånddesinficering, der kan hjælpe med at forbedre din håndhygiejne.

Brug mere kvalitetstid sammen med venner og familie

Egenomsorg handler om at gøre mere af det, der gør dig glad, så omgiv dig med dem, som du holder af, der hjælper dig og gør dig glad. Hvis du har arbejdet i mange timer eller undladt at deltage i familiebegivenheder, bør du overveje at sætte mere tid af til det, så du bruger tid med de mennesker, der er betyder noget for dig. Hvis du finder ud af, at du kommer for sent hjem om aftenen til at tilbringe tid sammen med dine børn, bør du tale med din chef og se, om du kan tilpasse dine arbejdstider, så du får mere tid til din familie. Sluk for din telefon, når du bruger tid sammen med venner, så du ikke bliver distraheret af e-mails og opkald. Sørg for, at de mennesker, du elsker, ved, hvor vigtige de er for dig.

Giv slip på nag

Livet er for kort til den slags. Vi ønsker alle at få mest muligt ud af den tid, vi har, så hvis du føler, at du overvældes af negative følelser, skal du handle hurtigt. Hvis du bliver vred over noget mindre betydningsfuldt, bør du lære at tilgive den person, der fejlede. At blive ved med at bære nag og ophobe negative følelser vil kun såre dig og vil i sidste ende give bagslag. På den anden side, hvis nogen konstant giver dig negative følelser, skal du stoppe kontakten og acceptere din beslutning. Din glæde og velvære er vigtigere end at forblive i negative relationer.

*Disse oplysninger er kun beregnet til uddannelsesmæssige formål og bør ikke betragtes som specifik lægelig rådgivning.

[1] https://www.girlboss.com/wellness/self-care-history

[2] https://www.webmd.com/balance/stress-management/qa/what-are-the-consequences-of-longterm-stress

[3] https://www.nhs.uk/live-well/sleep-and-tiredness/why-lack-of-sleep-is-bad-for-your-health/

[4] https://www.webmd.com/sleep-disorders/ss/slideshow-sleep-body-effects

[5] https://www.nhs.uk/live-well/sleep-and-tiredness/how-to-get-to-sleep/

[6] https://www.scienceabc.com/innovation/why-should-you-never-use-your-phone-before-sleeping.html


© ved PRODENE GmbH – alle rettigheder forbeholdt | drevet af ONE AND O